Flytte Hjemmefra
 

Mad og husholdning - Få andet end pasta og ketchup

Skrevet af Lars Bo Thomsen d. 27-11-2010 kl. 21:00

Hvis du ønsker at leve af andet end pasta og ketchup, og vil have toiletpapir i stedet for sandpapir, så læs med her.

Her er en guide til hvordan du kan spare penge i dit madbudget, og leve af andet end pasta og ketchup.

1. Planlæg dine indkøb

Det er utroligt vigtigt, at du planlægger dine indkøb. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal leve efter en madplan, men du skal blot have en ide om, hvordan ugen skal forløbe madmæssigt, således du undgår at smide mad væk, som er blevet for gammelt.

Køb kun ind 1 eller 2 gange om ugen, og følg samtidigt din indkøbsliste. Så undgår du at bruge unødvendige penge på impulskøb, som ofte er unødvendige.

2. Reklamer ja tak!

I stedet for blot at tage ned i den "nærmeste og bedste" butik, så brug tid på at kigge tilbuddene igennem. Men før du åbner de gyldne blade, skal du have lavet din indkøbliste, så du undgår at lave impulskøb, inden du kommer til butikkerne.

3. Brug din fryser

Når så de gode tilbud på kylling, oksekød osv. er i butikkerne, kan du købe ekstra hjem til fryseren.

Derudover er det også en rigtig god ide at lave store portioner af de fryse-venlige retter. Som f.eks. pizza, millionbøf og suppe. Så har du altid et hurtigt, nemt og billigt måltid ved hånden på de travle dage.

Fik du hjælp? Spred rygtet - del på Facebook:

Læs mere om at flytte hjemmefra:

 
Kommentarer til Mad og husholdning - Få andet end pasta og ketchup

Fedt! Mange tak fordi at i gider at oprette sådan en side, skal snart flytte hjemme fra, og føler mig allerede lidt mere rolig, nu hvor jeg har lidt mere styr på tingene og ved at jeg ikke kommer til at æde hvede og ketchup de næste måneder :) Taak :)

- Eydis D. 10-06-2012 kl. 01:21

Skriv en kommentar til Mad og husholdning - Få andet end pasta og ketchup

Vi vil elske hvis du skriver en kommentar!