Flytte Hjemmefra
 

Frederikshavn

Frederikshavn er en gammel by, hvor der har boet mennesker siden stenalderen. Byen er desuden opkaldt efter Kong Frederik den 6., som levede fra 1768 til 1839.

Det er Vendsyssels næststørste by med 23.339 indbyggere. Havnebyen ligger ud til Kattegat på østkysten, og er kendt for sine færgeforbindelser frem og tilbage til Skandinavien. Byen er derfor meget turistpræget, som også mærkes på byens indtægtskilde.

Udover færgeforbindelse til Sverige og Norge, er der gode bus- og togforbindelser.

Der er gode skole- og uddannelsesforhold i byen, hvor der er en del valgmuligheder, såsom Frederikshavn Gymnasium og HF, Handelsskole, Sportscollege, Søværnets Sergent- og Grundskole og mange flere.

Derudover er der også mange sports muligheder, som Danmarks stærkeste floorballhold Bulldogs FK, Sejlklub, Ishockey klub (Frederikshavn White Hawks), FOX Team Nord (damehåndbold).

Frederikshavn er kendt for sine mange arrangementer. Et stort arrangement, der bliver gjort meget ud af er Tordenskjolddagene. Dette arrangement er en historisk byfest og show, der hylder områdets historie ved at iscenesætte levende fortællinger om Tordenskjold og Fladstrand.