Flytte Hjemmefra
 

Opsigelse af lejlighed

Skrevet af Lars Bo Thomsen d. 13-06-2011 kl. 22:53

Når man lejer en lejlighed, så er det vigtigt at tjekke hvordan afsnittet om opsigelse er skrevet.

Dette afsnit er lavet for at beskytte både dig som lejer, men også din udlejer. Typisk er der 3 måneders opsigelse på dit lejemål. Det betyder at hvis din udlejer vælger at opsige dit lejemål, har du 3 måneder til at finde en ny bolig.

Den beskytter dog også din udlejer, da udlejeren så har et stykke tid til at finde en ny lejer, fra du opsiger din lejlighed.

Hvordan opsiger jeg min lejlighed?

Såfremt du ønsker at opsige din lejlighed, skal du meddele det til din udlejer. Dette gøres ved, at du kontakter din udlejer skriftligt (pr. mail eller brev), og meddeler, at du ønsker at opsige dit lejemål. Her er det rigtig vigtigt, at du har noget dokumentation for din opsigelse, således at din udlejer ikke kan nægte at have modtaget din opsigelse.

Opsiger du din lejliged midt i en måned, vil opsigelsen som regel først træde i kraft d. 1. i den efterfølgende måned, opsiger du din lejlighed d. 13/06, vil du normalvis først skulle fraflytte din lejlighed d. 1/10 (ved 3 måneders opsigelse).

Bemærk: Tjek dette i din lejekontrakt om du skal være ude af lejligheden 14 dage før opsigelse, dette er oftest for at din udlejer skal have tid til at klargøre din lejlighed til den næste lejer.

Depositum ved opsigelse af lejlighed

Når du opsiger din lejlighed kommer dit depositum i spil. Alt efter hvordan din kontrakt er skruet sammen, så kan det gå hen og blive en dyr affære.

Du kan komme til at betale for reperationer, at få malet lejligheden osv. Alt dette kan du dog læse nærmere om i din lejekontrakt.

Har du haft gode eller dårlige oplevelser med opsigelse af et lejemål? Så kontakt os gerne, så vil vi utroligt gerne bringe din historie her på siden.

Fik du hjælp? Spred rygtet - del på Facebook:

Læs mere om at flytte hjemmefra:

 
Skriv en kommentar til Opsigelse af lejlighed

Vi vil elske hvis du skriver en kommentar!