Flytte Hjemmefra
 

Find lejlighed

Skrevet af Lars Bo Thomsen d. 24-06-2012 kl. 15:40

Jeg har boet i tre forskellige lejligheder, haft to forskellige kontorer og boet i to forskellige byer. Hver gang jeg har ledt efter en ny lejlighed, har jeg kigget på diverse boligportaler, men ikke engang har jeg haft succes.

Jeg har fundet lejemål/lejlighed via to veje:

At finde lejlighed ved hjælp af netværk og mund-til-mund

Den nemmeste vej at finde en lejlighed er helt klart via sit netværk, men skal man flytte til en ny by, er det ikke altid, at man har et netværk.

Da jeg skulle flytte fra Hjørring (Nordjylland) til Århus, ledte jeg desperat efter et lejemål på Boligportal.dk, Lejebolig.dk osv., men jeg fandt intet, konkurrencen om de få lejligheder, som er til at betale i Århus, var simpelthen for stor.

I stedet skrev jeg på Facebook:

Jeg fandt lejlighed via Facebook

Jeg søger et midlertidigt værelse (lejlighed) i Århus C fra d. 1. januar til sommer. Kan du hjælpe?

En time senere kontaktede jeg Kasper (som nu er min roommate), vi aftalte et møde en uge senere, hvor jeg fik lov at fremleje værelset.

Så nemt kan det være at finde en lejlighed. Så mit forslag er helt klart: Forhør dig først i dit eget netværk, det kan helt sikkert give gevinst.

Du skal ikke kun skrive på Facebook, at du søger lejlighed. Du skal ud over kanten og ”markedsføre” dig i dit netværk, så næste gang der er en i dit netværk, som hører om en lejlighed, så kommer dit navn frem på lystavlen.

Som det fremgår i min statusopdatering på Facebook, så er det ved at være nu (d. 30. juli), at jeg skal flytte i en ny lejlighed. Igen har jeg fundet en lejlighed igennem mit netværk. Læs hvordan:

Sådan fandt jeg min nye lejlighed i Århus

Jeg spredte rygtet, om at jeg skulle have ny lejlighed i Århus, følgende steder:

  • På Facebook
  • I min familie
  • På min arbejdsplads

Der var ikke den store respons, men min bror mente, at der måske var en ledig lejlighed i den bygning, som han bor i. Det var der dog ikke, men da han skulle ud og se på en ny lejlighed i Århus, tog jeg med.

Her fik jeg skabt en kontakt til udlejningschefen, i den bygning, som min bror kiggede på lejlighed i. Jeg skrev til ham, at hvis de fik noget ledigt, så ville jeg rigtig gerne høre om det.

Fire dage senere fik jeg en mail:

”Hej Lars

Eneste mulighed er en 1-værelses lejlighed i stueplan til kr. X.XXX:- med stor terrasse???”

Denne lejlighed skal jeg ud og kigge på i næste uge, hvilket bliver rigtig spændende, og måske finder jeg igen en lejlighed igennem mit netværk?

Opdatering d. 28-06-2012: Jeg har i dag fået lejligheden. Netværk er altså guld, når du skal finde lejlighed!

Den lokale avis

Printede-aviser er gammeldags, og det er udlejningsbranchen også. Derfor er det en rigtig god idé, at kigge i lokalaviserne da rigtig mange udlejere annoncerer i dem.

Men husk på at du ikke er den eneste, som kigger i avisen, så sørg for at få fat i avisen hurtigst muligt, så du står først i køen. Jeg har fundet både lejlighed og kontor igennem avisen, hvor jeg stod med flere mulige lejligheder, og faktisk selv kunne vælge og vrage.

Det var dog i en mindre by (Hjørring), om det er ligeså nemt at finde lejligheder igennem avisen i større byer som Århus, København og Odense, det tør jeg ikke sige. Men jeg vil mene, at det er forsøget værd.

Avisen og mit netværk har ikke givet noget. Hvad så nu?

Forsæt med at kigge, og sprede rygtet om at du søger lejlighed, det giver måske lige pludselig pote. Ellers har du følgende muligheder:

Nu har du fået en masse gode ideer til at finde lejlighed, og som du måske kan forstå nu, kræver det hårdt arbejde at finde en lejlighed. Så start med at søge lejlighed i god tid, og brug dit netværk!

Har du gode råd til at finde og søge lejlighed? Så del dem gerne i kommentarerne.

Held og lykke med boligsøgningen!

Fik du hjælp? Spred rygtet - del på Facebook:

Læs mere om at flytte hjemmefra:

 
Skriv en kommentar til Find lejlighed

Vi vil elske hvis du skriver en kommentar!