Flytte Hjemmefra
 

Mad til studenterfesten

Skrevet af Lars Bo Thomsen d. 26-06-2014 kl. 07:42

Mange studenter vælger at fejre deres studenterhue med en studenterfest, studentergilde eller dimissionsfest - Kært barn har mange navne!
 
For at holde en god studenterfest er det en god idé at bruge tid på at vælge hvad du vil spise. Hvis du bruger for lidt tid eller kommer for sent ude kan det ende med at blive en “hovsa”-løsning. 
 
Når du holder studenterfesten kan du enten vælge at lave maden selv eller bestille catering ude fra. Fordelen ved at lave maden selv er selvfølgelig at det er billigere, fordi der ikke er en kok, som skal stå og lave maden og bagefter køre ud med den. Fordelen ved at bestille catering ude fra er, at du slipper for at stå i køkkenet, når du har gæster - derudover ender det ofte med at blive lidt mere lækkert, når det er en kok, som har lavet maden. 
 
Stå selv for maden
 
Hvis du vælger at stå for maden selv har du mange muligheder. Du kan vælge at lave en klassisk buffet med for eksempel oksesteg, svinemørbrad, flødebagte kartofler, broccolisalat med bacon, pasta i grøn pesto og citronformage. 
 
Hvis du vil bryde traditionerne og overraske dine gæster kan du vælge at lave tapas. Det er faktisk ikke så svært, omend det kan ende med at blive lidt dyrt, hvis du vælger at købe årgangsskinke, sortfodsskinke, kaviar og foie gras. 
 
En klassisk og super lækker tapas-ret er fyldte champignoner. Hvis du skal holde studenterfest for 30 personer skal du bruge:
 
  • 60 store champignoner - gerne flere, hvis du kommer til at ødelægge nogle.
  • Olivenolie - gerne god kvaltiet. Prøv f.eks. Nicolas Vahés Olive Oil.
  • En masse persille
  • 4 fede hvidløg
  • 10 spsk finthakkede skalotteløg
  • Groft salt
  • Salatost
  • 30 skiver parmaskinke
Du skal starte med at rense champignonerne for jord, skære roden af og fjerne stokkene. Derefter skal du blende persille, hvidløg, skalotteløg sammen med olivenolie, salt og peber. Herefter skal du pensle champignonerne med olie og fordele fyldet. Nu skal du lægge champignonerne på bagepapir, og fordele parmaskinken og osten. Bag herefter champignonerne og server straks. 
 
Det er en super lækker opskrift, som man får alt for lidt! 
 
Bestil mad ude fra
 
Mange vælger dog at bestille mad ude fra. Det er ikke nogen tvivl om at det er nemmere og kvaliteten er også ofte lidt bedre. 
 
Når du bestiller mad ude fra er det vigtigt at du læser anmeldelser af leverandøren på nettet. Der er nemlig stor forskel på hvor gode de forskellige leverandører er til at lytte til dine ønsker. 
 
Der er rigtig mange forskellige muligheder, når du bestiller mad til studenterfesten. Du kan vælge at bestille en klassisk buffet, en fin menu eller en brunch. 
 
Mange vælger faktisk at bestille en brunch. Der er to fordele ved at bestille brunch:
 
1. Det er billigt. Prisen for brunch varierer fra ca. 80 til 130 kroner per kuvert alt efter hvor meget indhold, der skal være og kvaliteten af råvarerne. 
 
For 110 kan du få en super lækker brunch med pølser, æg, bacon, leverpostej, hjemmelavet brød og pandekager. 
 
2. Alle kan lide brunch. Der er næsten ikke nogen, som ikke kan lide brunch. 
 
Der er lidt af hvert. 
 
Hvis du har brug for inspiration til hvad du skal bestille kan du se en liste over mulige menuer og buffeter i Aarhus og København her. 
 
Tillykke med huen & god studenterfest!
Skriv en kommentar til Mad til studenterfesten

Vi vil elske hvis du skriver en kommentar!