Flytte Hjemmefra
 

Hvordan undgår man tømmermænd?

Skrevet af Emilie d. 23-05-2011 kl. 21:04

Problemer med tømmermænd? Få svar på hvordan du undgår de trælse tømmermænd her!

Vi kender alle sammen til at tømmermændene tager overhånd dagen efter en god bytur. Der er ikke en dissideret mirakelkur mod disse tømmermænd, men du kan selv gøre en hel del, for at forebygge tømmermændene. Vi har her samlet en række gode råd til, hvordan du kan forebygge tømmermændene.

Forebyggelse og lindring af tømmermænd

Mange af os kender nok de fleste af rådene, men tænker ikke så meget over dem, når vi først er gået i gang med at drikke løs. Inden du begynder at drikke, skal du også tænke på dit køn – om du er kvinde eller mand. Af biologiske årsager tåler kvinder nemlig mindre alkohol end mænd.

  • Start ud med et godt måltid inden du begynder at indtage alkohol. Maden gør, at alkoholen indtages langsommere og kommer ikke så hurtigt ud i blodbanerne.
  • Drik masser af vand, så væskebalancen ikke bliver ødelagt. Dette kan du gøre mellem dine alkoholindtag (F.eks. mellem hver el. hver anden øl). Husk også at drikke vand efter du er stoppet med at indtage alkohol, og ikke mindst inden du går i seng - gerne to glas vand.
  • Bland ikke flere forskellige slags alkohol sammen. Dette er dog også individuelt på personer, men dette kan godt spille en stor rolle at tømmermændene bliver værre.
  • Hold dig til de ”lyse” drikke. Dette kunne være hvidvin, snaps, vodka, gin og øl. De ”mørke” drikke giver flere tømmermænd.
  • Opkast er ikke den mest behagelige måde, at få alkoholen væk fra maven. Måden er dog effektiv, og hjælper – dette skal dog ske så tidligt som muligt. Her skal du også huske, at drikke masser af vand bag efter. (Stik dog aldrig en finger i halsen på andre end dig selv, da det direkte kan være farligt!)

Kroppen skal have stabiliseret/genoprettet sin salt/sukker-balance, idet alkoholen mindsker kroppens evne til at binde og optage væske. Derfor kan det have en god effekt, at spise stærkt salt lakrids, chips/saltstænger, og drikke sukkerholdigt vand/sodavand. Dette har bedst virkning inden du går i seng. Alkoholen har også en stor påvirkning på din søvnrytme. Selvom du sover i flere timer, når du har været ude at fest den halve nat, så tilbringer du kortere tid i REM-søvn (drømmesøvn) end normalt. Dette gør, at du er rigtig træt dagen efter, selvom du har sovet længe.

Andre ting, der kan hjælpe med tømmermændene dagen derpå:

  • Frisk luft
  • Fastfood
  • Spis bananer
  • Drik mælk frem for juice
  • Søvn
  • Sex

Der er dog ingen videnskabelige undersøgelser der bekræftet ovenstående liste fuldstændigt.

Fik du hjælp? Spred rygtet - del på Facebook:

Læs mere om at flytte hjemmefra:

 
Skriv en kommentar til Hvordan undgår man tømmermænd?

Vi vil elske hvis du skriver en kommentar!